LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Højbjerg lovprises af holdkammerat

29-årige Pierre-Emile Højbjerg har i den grad genfundet fødderne i fransk fodbold, og nu storroses han i fransk medie af en anden stor Marseille-profil Adrien Rabiot.

- Pierre er en rigtig god fyr, jeg kendte ham ikke på forhånd. Menneskeligt er han en simpel person, og er venlig over for andre. Fodboldmæssigt har jeg været positivt overrasket, da jeg ved at arbejde sammen med ham har set gode atletiske kvaliteter. Men ikke kun det. Han er i stand til at genvinde mange bolde, og han afhjælper os foran forsvaret. Han er ret komplet. Han er også en leder på holdet. Han ved, hvordan man snakker med andre. Han har arbejdet med gode spillere, og har en masse erfaring. Han er en spiller, jeg kan stole på og bytte positioner med. Vi forstår hinanden på banen, har jeg oplevet. Det er vigtigt for mig med en spiller, som jeg kan sparre med.

Sådan lyder de storrosende ord hos det franske medie Foot Mercato omkring den danske landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg fra Marseille-holdkammeraten Adrien Rabiot.

Den 29-årige defensive midtbaneslider har også på mange måder fået en drømmestart på den nye tilværelse i den franske storklub Marseille, som han kom til fra Tottenham i sommertransfervinduet.

Fra dag et af har Højbjerg nemlig erobret sig en startplads, og han har fået tæt på fuld spilletid i de 11 ligaoptrædener han har haft for Marseille indtil videre.

Og Højbjerg har altså sammen med sin franske midtbanemakker Adrien Rabiot, som også kom til i sommer, i den grad løftet Marseilles niveau og position i Ligue 1.

Marseille sluttede i sidste sæson på en 8. plads i den bedste franske række, men aktuelt er de solidt placeret på en 3. plads, og kan de holde fast i den, står den på Champions League-fodbold næste år. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder