Anfield Road er hellig grund for alle Liverpool-hjerter, men nu er klubbens nye manager, Roy Hodgson, ude med en chokerende meddelelse.
Anfield Road er med sin kapacitet på sølle 45.000 tilskuere alt for lille til en klub med Liverpools ambitioner, hvis det står til Hodgson
– De nye ejere skal have midler til hurtigt at bygge et ny stadion, hvis klubben skal kunne konkurrere om trofæer igen, udtaler Hodgson til Daily Mail.
Manchester United (76.000 tilskuere) og Arsenal (60.000) tjener dobbelt så mange penge som Liverpool på kampdagene. Chelseas Stamford Bridge er ikke større end Anfield, men på grund af de mange VIP-bokse hos London-klubben tjener Chelsea alligevel 300 millioner kroner mere end Liverpool på sine hjemmekampe i løbet af en sæson.






























