Historiske Ronaldo: Kan blive den første nogensinde
Det er næppe nogen helt vild overdrivelse at skrive, at Cristiano Ronaldo er i karrierens absolutte efterår. Han scorer dog stadig masser af mål i Saudi Arabien, hvor han er landets helt store sportsstjerne, og faktisk banker han også stadig rekorder i hus.
Cristiano Ronaldo er i denne sæson ligatopscorer i Saudi Arabien med foreløbig 26 mål. Chancen for, at han ender som topscorer i denne sæson er stort, og gør han det, vinder han den gyldne støvle. Og det vil være en historisk rekord.
Så vil portugiseren nemlig være den første fodboldspiller nogensinde, der vinder den gyldne støvle på tværs af fire forskellige ligaer.
Med sine mange mål har Ronaldo allerede vundet den i England, i Spanien og i Italien, og kender man ham ret, vil det betyde meget også at få denne skalp med til hans rekordbøger.