LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Zass

Her er Reals plan B og C, hvis ikke man kan hente Arnold næste år

Trent Alexander-Arnold forhandler angiveligt med Liverpool om at forlænge sin kontrakt. Englænderen er Reals førsteprioritet til backen, men hvis ikke de kan hente Arnold, har man en plan B og C.

Trent Alexander-Arnold er ifølge flere engelske medier i gang med at forhandle om at forlænge sin kontrakt med Liverpool. 

Arnold har kontraktudløb med Liverpool næste sommer og koster ifølge Transfermarkt 525 millioner kroner.

Der har længe været meldinger om, at Arnold er hot stuff i Real Madrid, men meget tyder på, at Los Blancos-fans ikke skal forvente at se højrebacken på Bernabéu næste år. 

Arnold ser ud til at foretrække at blive i Liverpool. 

Den 25-årige back er Reals førsteprioritet på backen, men ifølge transferspecialisten Ekrem Konur har man to spillere på backuplisten, hvis ikke man kan hente TAA.

Det skulle angiveligt være Leverkusen-højrebacken Jeremie Frimpong, der er blevet kædet til Real flere gange det sidste års tid, og United-højrebacken Diogo Dalot.  

Frimpong har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 375 millioner kroner, mens Dalot ifølge transfersitet koster 260 millioner kroner. 

Dalots og Frimpongs kontrakter udløber i sommeren 2028.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder