Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Se her, Hjulmand: Fremtidens stjerner for Danmark

EM er slut for Danmark - Kasper Hjulmand går givetvis med grundige tanker om både egen fremtid og fremtiden for landsholdet.

EM sluttede som forventet i 1/8-finalen for Danmarks vedkommende. 

Det vat tæt - og det var VAR. Men Danmark røg ud til de tyske værter. 

Kasper Hjulmand har efterfølgende været lidt kryptisk omkring sin egen fremtiden som landstræner:

“Vi må se," udtalte landstræneren til pressen.

Det er kendt, at Kasper Hjulmand af familien får lov at sidde i sit sommerhus og gruble over tingene. Måske han i disse dage funderer over hvilke spillere, der nu skal sluses ind på landsholdet. Vejret er jo i den grad til indendørsaktiviteter.

Til efteråret spilles der Nations League, hvor Danmark er i gruppe med Schweiz, Spanien og Serbien. 

I 2025 venter så kvalifikationen, som meget gerne skulle føre vej til VM 2026 i USA, Canada og Mexico. 

Her kommer bud på nogle yngre spillere, som skal bære de danske farver i den næste række af år:

  • Mads Hermansen - Skal spille Premier League med Leicester og ligner den nye førstemålmand. Landsholdspension til Kasper Schmeichel. 
  • Victor Kristiansen - 21-årig back med masser af år foran sig. Han kan blive fast mand fra efteråret. 
  • Matt O'Riley - De fleste kan vel blive enige om, at det var en fejl ikke at tage ham med til EM. Stort klubskifte kan være lige oppe over. 
  • Morten Frendrup - Tacklemaskine fra Serie A. Nu må den tidligere Brøndby-mand have chancen. 
  • Morten Hjulmand - Overflødigt at nævne, at han er selvskrevet fra nu.
  • Rasmus Højlund - Vi ved, at potentialet er der. Men han skal altså slibes ordentligt til. 
  • Mohamed Daramy - Danmark skreg på individuelle færdigheder og driblinger under EM. Daramy var desværre skadet.
  • Gustav Isaksen - Kan lave det uventede ud af ingenting. Sådan en type bør der være plads til. Hjulmand vil også helst spille 4-3-3.

Simon Kjær, Zanka, Kasper Schmeichel, Thomas Delaney og Christian Eriksen ligner spillere, som går ind til deres sidste år på landsholdet. 

De førstnævnte kan allerede have spillet deres sidste landskampe. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER