Et 'hemmeligt' karrierestop for Simon Kjær: Eller sker der noget i januar?
Simon Kjær er stoppet på landsholdet. Men karrieren som fodboldspiller har han altså ikke endegyldigt trukket stikket på - endnu.
Simon Kjær har stadig ikke takket af som fodboldspiller. Ikke officielt i hvert fald.
Derfor må man formode, at han holder en dør på klem for et interessant tilbud.
Som arbejdsløs fodboldspiller er man fri til at starte i en klub udenfor transfervinduerne. Men januar kan alligevel markere et vendepunkt, da mange klubber her får kigget deres trupper igennem.
35-årige Simon Kjær har et godt navn efter mange år som spiller på topplan. Han er en af dem, der dukker op som et emne for klubber, der måske ikke har uanede mængder af penge at bruge på transfers.
En sidste dans med fodbolden for Simon Kjær? Vi får se.
Ellers må man sige, at den tidligere landsholdsanfører har været noget hemmelig omkring sit karrierestop.