At Owen Hargreaves ikke er erklæret fodboldinvalid for længe siden, er et lille mirakel i sig selv. Midtbanespilleren har spillet én sølle kamp for Manchester United hen over de sidste to år – resten af tiden har den stået på genoptræning for ”Hargo”. Sir Alex Ferguson tror dog på, at midtbanemanden kommer tilbage inden alt for længe:
– Owen skulle komme tilbage inden for de næste to uger. Han har gjort fint fremskridt de sidste måneder. Men hvis han kommer tilbage til klubben om to uger, så er spørgsmålet om han også kan spille fodbold om to uger? Det mangler vi stadigvæk at se, udtaler Ferguson til SkySports.
Hargreaves blev for nyligt udeladt fra Manchester Uniteds CL-trup, en beslutning som Ferguson mener er naturlig:
– Det ville være åndssvagt at inkludere ham i truppen når han ikke engang er til stede i klubben. For at sige det lige ud, så kunne jeg ikke tillade mig at inkludere ham foran andre friske spillere, slutter Ferguson.
Hargreaves har været på vej tilbage nogle gange efterhånden, så nu må tiden vise om dette forsøg i endnu et tilbagefald.






























