Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Hårde fanreaktioner: Lindstrøm kaldes "awful" og "shocker"

Everton-fansene er ikke just imponerede over deres nye danske offensivspiller.

Den 24-årige danske offensivspiller Jesper Lindstrøm har siden sit fremragende ophold i Frankfurt haft meget svært ved at finde tilbage til topniveauet.

Der var ellers store forventninger til Lindstrøm, da han på flot vis blev solgt til den italienske storklub Napoli sidste sommer.

Han oplevede dog ingen succes i det napolitanske, hvorfor klubben nu har udlejet ham til Everton i Premier League, hvor landsholdsbejleren skal forsøge at komme på rette køl igen.

Men han ser dog ikke ud til at have fået den start, som han håbede på. For udover at have overværet Evertons første ligakamp fra bænken udskældes han nu også af fansene på de sociale medier.

Reaktionerne kommer på baggrund af, at Lindstrøm i går fik 90 minutter for Evertons U21-mandskab, og her skulle han mildest talt have skuffet.

Hos mediet Everton News har de nemlig samlet en række reaktioner fra klubbens fans på det sociale medie X, og her er tonen omkring Lindstrøm meget negativ.

“Watching Lindstrom at Tranmere then realizing we are stuck with 2 absolute yard dogs in McNeil and Harrison on the wings for the near future.”

“Lindstrom looks well off the pace. Lindstrom looked awful out wide, shocker.”

“Lindstrom been disappointing, would of liked to seen him take hold of this game.”

Lindstrøm spillede ligesom han ofte gjorde det i Napoli på kanten i går, men han har også tidligere vist sine forcer på den offensive midtbane. 

Hvilken rolle klubbens manager Sean Dyche har tiltænkt for den tidligere Brøndby-darling er derfor fortsat usikker.

Men hans første minutter på kantpositionen i Everton skulle således ikke ligefrem have givet indikationer på, at det er her ”Jobbe” finder fødderne igen.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER