Har lige fået debut for Englands A-landshold - Nu vil Man United have ham
Lørdag d. 6. september 2025 vil for altid stå indprentet i Elliot Andersons bevidsthed som dagen, hvor han fik sin debut for Englands A-landshold. Den 22-årige spiller har også udmærket sig ganske godt i tiden i Nottingham Forest, som han skiftede til sidste sommer fra Newcastle United.
Andersons præstationer for sidste sæsons 7. plads, Nottingham Forest, har gjort sig godt bemærket - ikke blot hos Thomas Tuchel, men også hos Manchester United. For angiveligt er Amorim og co. interesserede i at hente den 22-årige midtbane-dynamo. Dét skriver mediet, Football Insider.
For mediet nævner, at Manchester United vil kapre spilleren, eftersom han “ville kunne løse og helt sikkert hjælpe med mange af de problemer, man har haft under Ruben Amorim”. Anderson har kontrakt med Nottingham Forest frem til sommeren 2029.