Har afvist Liverpool én gang - Nu vil de forsøge at hente ham igen
Liverpool vil gøre et nyt forsøg på at hente den spanske midtbanespiller til klubben.
I sommerens transfervindue var Liverpool på jagt efter en midtbanespiller, og de kom også med et bud på Martin Zubimendi fra Real Sociedad.
Det lykkedes dog ikke Liverpool at købe den spanske midtbanespiller, da han selv valgte at afvise den engelske storklub for i stedet at blive hos Real Sociedad.
På trods af afvisningen i sommer har Liverpool ikke givet op på Zubimendi, og TeamTalk skriver, at de vil gøre et nyt forsøg på at hente ham til Anfield allerede i det kommende transfervindue i januar.
Samme medie skriver dog, at der er konkurrence om den spanske midtbanespillers underskrift, da Liverpools ligakonkurrenter fra Arsenal også skulle være interesseret i ham.