Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Lasse Friis

Hansi Flick vil gerne beholde stjerneskud

Barcelona har det hårdt økonomisk. Det har betydet, at de har sagt farvel til rigtig mange. En spiller vil Hansi Flick dog gerne beholde.

Det sidste stykke tid har det primært været ordet “Farvel”, der er blevet brugt i Barcelona. Klubben har skillet sig af med en masse spillere i et forsøg på at forbedre deres økonomiske situation, da de ellers ikke kan registrere Dani Olmo. 

Olmo kan ikke blive registreret, da deres økonomi ikke er god nok. Derfor har de sendt Gundogan tilbage til City. Derudover har de også sagt farvel til den unge forsvarsspiller Mikayil Faye. De skulle også være tæt på at låne Victor Roque ud til Betis efter blot et par måneder efter, at de hentede ham. 

Dertil har der også været rygter om, at de har tænkt sig at skille sig af med Ansu Fati. Her har flere klubber været nævnt som mulige destinationer for den unge spiller. Det skulle både være en permanent og midlertidlig aftale, som ledelsen eftersigende overvejer. 

Hansi Flick har dog indikeret, at han gerne vil beholde ham i klubben. Han har sagt følgende: “Jeg håber, at når Ansu kommer tilbage, at han viser det samme niveau, som han gjorde i pre-season. Vi skal passe på ham”. 

Ansu Fati fik debut som 16 årig, men han har været uheldig med rigtig mange skader. Sidste sæson brugte han hos Brighton. Det et desværre også en skade, der holder ham ude i øjeblikket. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER