LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kasper Clausen

Handel med uforløst Bayern-talent kapret af ligarival

Der var store forventninger til spanieren, da han ankom til Bayern, men han har ikke kunne leve op til dem, og derfor sendes han med stor sandsynlighed på leje i La Liga.

Der var store forventninger til Bryan Zaragoza, da han blev hentet til den tyske gigant Bayern München fra Granada i den spanske La Liga. 

Den 22-årige kantspiller har dog ikke formået at forløse sit store talent i Bundesligaen, hvor han kun har fået syv kampe for sydtyskerne. 

Nu melder den tyske journalist Florian Plettenberg på sin profil på X, at Zaragoza er tæt på en tilbagevenden til Spanien og La Liga. 

Ifølge Plettenberg har Bayern længe været i kontakt med Valencia om en lejeaftale, men nu har Osasuna meldt sig på banen, og er ved at kapre handlen for næsen af La Liga-rivalerne. Osasuna har nemlig ifølge Plettenberg en god mulighed for at sikre sig Zaragoza på en lejeaftale, da de er i direkte kontakt med sydtyskerne. 

Journalisten skriver yderligere, at der er tale om en et-årig lejeaftale, hvori der ikke eksisterer nogen købsoption, så planen er, at spanieren vender tilbage til Bayern om et år. 

Bryan Zaragoza har tidligere spillet 21 kampe i den spanske La Liga, da han optrådte for Granada. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder