Han tjener en vild løn: Og så er spilletid ret underordnet?
Ansu Fati har papir på at spille i Barcelona helt frem til sommeren 2027. Rigtig lang tid, da han næppe kan se frem til meget spilletid under Hansi Flick.
Alligevel vælger Fati at blive hængende i klubben, og grunden synes klar: den høje løn. For Fati vejer de økonomiske fordele tilsyneladende tungere end udsigten til en fremtrædende rolle på banen.
Trods hans talent og potentiale kæmper han for spilletid, da Flick kræver spillere, der kan levere både fysisk og mentalt på et ekstremt niveau.
Men i stedet for at søge et miljø, hvor han kan genoplive sin karriere og udvikle sig som spiller, ser det ud til, at Ansu Fati prioriterer den økonomiske stabilitet, han får i Barcelona.
Beslutningen har rejst spørgsmål om hans ambitioner som spiller. Ved at blive i en klub, hvor han ikke får optimale muligheder, risikerer han, at hans karriere stagnerer.
En ny tid på udleje kan også være en mulighed. Måske Brighton står klar til endnu en dans med Ansu Fati?