Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

- Han har lidt Christian Eriksen over sig

Manchester Uniteds 19-årige talent Omari Forson bliver sammenlignet med den danske landsholdsspiller.

Tilbage i 2019 forlod Omari Forson Tottenhams Akademi for i stedet at tage til Manchester Uniteds Akademi, og han har fået lidt minutter i Premier League på det seneste.

I starten af måneden blev den 19-årige Forson skiftet ind til de sidste fire minutter mod Wolverhampton, og i den seneste kamp mod Fulham var han med fra start på Old Trafford, da United tabte 2-1.

Han blev dog skiftet ud forholdsvis tidligt i anden halvleg, efter han havde en svær kamp, men han håber nok på, at det bare var hans første af mange kampe fra start.

Det var angiveligt lidt af et slag for Tottenham, da Forson valgte at forlade klubben i en meget ung alder, og en kilde fortæller til The Athletic, at man allerede dengang sammenlignede ham lidt med Christian Eriksen, der var i Tottenham på det tidspunkt.

- Han har lidt Christian Eriksen over sig, hvor han har kreativiteten, men også en kraftfuld side hvor han kan drive bolden. Han var en meget fokuseret, beslutsom og talentfuld ung dreng, siger kilden til avisen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER