Diant Ramaj ser ud til at være tæt på et comeback i FC København.
Ifølge Bold er den 24-årige målmand allerede rejst til Danmark for at gennemføre det obligatoriske lægetjek, mens den tyske transferjournalist Dominik Schneider oplyser, at lejeaftalen indeholder en købsoption på omkring fem millioner euro, svarende til cirka 37 millioner kroner.
Ramaj vogtede FCK-målet i 19 kampe under sit lejeophold i foråret 2025, og nu kan han altså være på vej tilbage til Parken. Han holdte buret rent i 10 kampe.
Den tyske målmand vil dog også blive husket for det dramatiske derby mod Brøndby i april 2025, hvor en Brøndby fan politianmeldte målmanden.
Efter slutfløjtet var Ramaj involveret i håndgemæng, hvilket kostede ham et direkte rødt kort. Efterfølgende besluttede Fodboldens Disciplinærinstans at give ham yderligere 19 karantænepoint – svarende til én ekstra spilledags karantæne, oven i de 36 karantænepoint, som automatisk fulgte af udvisningen. FC København valgte efterfølgende ikke at anke sanktionen.
Nu tyder meget på, at Ramaj igen bliver en del af FC Københavns trup. Samtidig har Bold tidligere beskrevet, at førstekeeper Dominik Kotarski ønsker et skifte væk fra klubben, hvilket kan bane vejen for Ramajs tilbagevenden mellem stængerne. Han rygtes i øjeblikket til GNK Dinamo Zagreb.






























