Analyse
Brøndby overvandt Vejle Boldklub i pokalturneringen – slet ikke uden besvær – og skal møde AB fra Gladsaxe i en enkelt 1/8-finale.
Netop pokalturneringen kan blive sæsonens helt store lyspunkt, da de seneste dårlige resultater i Superligaen har vist, at det nok bliver svært for Brøndby at nå de helt sjove placeringer der.
Vinder Brøndby – som forventet – over AB, er klubben allerede i kvartfinalen i pokalturneringen.
Dermed mangler man ‘blot’ at overvinde tre andre modstandere, før Thomas Nørgaard og resten af Brøndby IF kan stå med at trofæ i hænderne.
Men der er naturligvis alligevel lang vej dertil. FC København, FC Midtjylland m.fl. er trods alt stadig en del af turneringen.
Den langsigtede proces med resultater undervejs
Mange klubber fortæller vidt og bredt om det:
Det lange perspektiv, som skal føre resultater og succes med sig over tid.
Men vi ved det alle:
Særligt fans er ofte ikke af samme overbevisning. Der skal resultater til undervejs. Ellers kan en nok så veltilrettelagt proces være lige meget.
At komme videre i pokalturneringen var derfor et meget vigtigt skridt for Brøndby IF.
Nok kan mange unge fans af klubben ikke huske, da Brøndby vandt trofæer på kontinuerlig basis.
Men fortidens bedrifter sidder alligevel dybt i klubbens fundament. Brøndbyernes Idrætsforening er ikke skabt til middelmådighed.
Den seneste titel ligger som bekendt helt tilbage i maj 2021.
Stadig at have pokalen i baghånden er rigtig vigtigt for Thomas Nørgaard og holdet, når resultaterne i Superligaen svigter, og man taber terræn til de førende hold.
Man kan nu skimte lyset for enden af tunnelen.
En sejr over FC København på søndag vil også give arbejdsro i god tid fremover.
Fukuda sparker Brøndby videre i pokalen:






























