Arda Güler gør det stadig vanskeligere for José Mourinho at holde ham ude af Real Madrids startopstilling. Den 21-årige tyrker begyndte lørdagens 4-1-sejr over Rayo Vallecano på bænken, og blev først sendt på banen i det 72. minut.
Men på bare 23 minutter nåede han ifølge AS at blive kampens mest chanceskabende spiller. Güler skabte fem muligheder, heraf to store, slog fem indlæg, og leverede assisten til Kylian Mbappés scoring til 4-1.
Real Madrid havde domineret første halvleg, men efter pausen mistede Mourinhos hold kontrollen. Rayo reducerede, og begyndte at true mere, inden Mourinho sendte Güler på banen, og så ændrede kampen sig efterfølgende.
Tyrkeren overtog en stor del af ansvaret med bolden, skabte muligheder på dødbolde, spillede Mbappé fri til en stor chance, og var selv tæt på at score fra kanten af feltet. Til sidst fandt han Mbappé med oplægget til franskmandens andet mål.
Gülers tal gør dog spørgsmålet om hans spilletid stadig mere aktuelt. Efter fem spillerunder har han ifølge AS skabt 24 målchancer i La Liga. Det er flest af alle spillere i turneringen, hvor Lamine Yamal følger på andenpladsen med 18.
Güler topper samtidig statistikken for store chancer skabt med seks, én mere end Yamal. Det bemærkelsesværdige er, hvor lidt spilletid tyrkeren har haft brug for. Han har blot spillet 227 minutter i ligaen, svarende til 45,4 minutter pr. kamp. Alligevel ligger han altså øverst blandt samtlige La Liga-spillere i kreativ produktion.
Güler bliver Mourinhos nemme offer – tallene gør udskiftningen svær at forstå
Güler havde allerede leveret Real Madrids bedste kreative tal mod Betis, da Mourinho endnu en gang tog ham tidligt ud. Statistikken gjorde trænerens valg særligt svært at forklare.
Güler siger ja til seks års Real Madrid-belønning – ny løn følger med
Gülers voksende betydning under Mourinho er også ved at få konsekvenser uden for banen. Tyrkeren har accepteret vilkårene i en aftale, der viser præcis hvor stort Madrid satser på ham.
Mourinho tester Bernardo Silva i overraskende rolle
Mourinho har flere måder at løse Real Madrids kreative kabale på. Allerede i preseason placerede han Bernardo Silva i en rolle, der kan få direkte betydning for Gülers position.






























