Guardiola forsvarer udskældt spiller efter nederlag til Thomas Frank og co.
Trafford, der blev hentet tilbage til City fra Burnley for £31 millioner i sommer, forsøgte at spille bolden til Nico González, men sendte den i stedet til Pape Matar Sarr, som efterfølgende fandt João Palhinha.
“Han spillede en god første kamp, og jeg besluttede at fortsætte med ham,” sagde Guardiola ifølge The Guardian og fortsatte:
“Når jeg tager beslutninger i starten af sæsonen, spiller alle én eller to kampe, og folk tænker straks: ‘Det er startopstillingen.’ Det var bare i dag, jeg tog den beslutning.”
Guardiola understregede samtidig, at City mistede kampen på grund af manglende koncentration i de simple ting. “Vi skabte chancer, men vi manglede detaljerne. Det er bare anden kamp i sæsonen. Vi skal forbedre os, trin for trin,” sagde han.
Tottenham-manager Thomas Frank fremhævede Palhinha, der er på lån fra Bayern München, som en afgørende faktor i sejren.
“Palhinha – wow, nogle gange har spillere brug for selvtillid, og jeg tror ikke, han er helt fit endnu, men jeg er meget tilfreds med hans præstation,” sagde Frank til pressen.
Spurs har endnu ikke lukket mål ind i ligaen efter lørdagens sejr, som fulgte op på 3-0 over Burnley i sidste weekend.