Pep Guardiola er desperat: Vil gøre ALT for at hente denne stjerne i januar
Januar-transfervinduet lukker snart i, og derfor er klubberne rundt omkring i øjeblikket i gang med at forhandle og færdiggøre de sidste handler.
Det er også gældende for den engelske storklub Manchester City, som har haft en meget svær sæson, hvor de har leveret skuffende resultater.
Derfor har klubbens spanske cheftræner, Pep Guardiola, også været interesseret i at forstærke truppen i januar-transfervinduet, og Manchester City har blandt andet hentet Omar Marmoush og Abdukodir Khusanov til klubben.
Pep Guardiola vil dog tilsyneladende gerne forstærke Manchester City-truppen endnu mere inden transferdeadline.
Ifølge det italienske medie Tuttosport skulle den spanske cheftræner nemlig have krævet, at Manchester City gør alt, hvad der skal til for at hente Andrea Cambiaso fra Juventus, inden januar-vinduet lukker.
Manchester City har haft store problemer i defensiven, og Pep Guardiola anser derfor den 24-årige Juventus-back, der har haft en god sæson for det italienske mandskab, som en spiller, der kan løse klubbens defensive problemer.
Andrea Cambiaso har kontrakt med Juventus frem til sommeren 2029, og bliver derfor ikke en billig mand at hente til klubben.