Guardiola om City-stjernes fremtid: Han kommer selv til at bestemme
Pep Guardiola slår fast, at Kevin De Bruyne selv beslutter sig for fremtiden i Manchester City.
Kevin De Bruyne har været den helt store stjerne for Manchester City i en del år efterhånden, og han har været med til at vinde en masse titler med klubben.
Der bliver dog sået tvivl om hans fremtid hos de engelske mestre, fordi hans kontrakt med klubben står til at udløbe efter denne sæson.
Der er endnu ikke kommet noget styr på, hvad der skal ske til den tid, men klubbens manager Pep Guardiola slår fast, at den rutinerede belgier selv bestemmer sin fremtid.
- Jeg ved ikke, hvad der sker. Hvad jeg ved, er, at Kevin selv bestemmer sin fremtid, ligesom David Silva og andre har gjort det, lyder det fra Guardiola.