Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Gode Real Madrid-nyheder: Bayern München har opgivet stor stjerne

Den spanske storklub har jagtet Bayern München-stjernen gennem længere tid.

Gennem de seneste par transfervinduer er Bayern Münchens canadiske stjernespiller, Alphonso Davies, blevet sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.

Den 23-årige forsvarsspiller har kontraktudløb med den tyske storklub i sommeren 2025, og derfor har Bayern München forsøgt at få Alphonso Davies til at skrive under på en kontraktforlængelse med klubben.

Meldingerne lyder dog på, at parterne er et stykke vej fra hinanden, og derfor har canadieren fortsat ikke skrevet under på en kontraktforlængelse med Bayern München.

Og ifølge det spanske medie Relevo er det sandsynligt, at Alphonso Davies snart er fortid i den tyske storklub.

Mediet melder i hvert fald, at Bayern München angiveligt nu skulle have opgivet forsøget på at overbevise den canadiske forsvarsspiller om at fortsætte karrieren i Bundesliga-klubben.

Det kunne derfor tyde på, at et skifte til næste sommer kunne være på vej for Alphonso Davies.

Relevo skriver yderligere, at Real Madrid er fast besluttet på ikke at tage forsvarsstjernens ankomst for givet, men den spanske storklub er meget interesseret i at skrive kontrakt med Alphonso Davies til næste sommer på en fri transfer. 

Den 23-årige canadier har foreløbigt været involveret i 199 kampe for Bayern München. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER