Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Gode nyheder fra Morata: Skaden er ikke alvorlig!

Alvaro Morata fortæller nu selv, at det ikke er en alvorlig knæskade, han har pådraget sig.

Da Atletico Madrid spillede mod Sevilla søndag aften, måtte Alvaro Morata forlade banen i store smerter, og den spanske angriber var tydeligt påvirket af det, kunne man se, da han var helt grædefærdig.

I første omgang kunne det godt se ud som om, at Morata var blevet ramt af en skade i korsbåndet, hvilket ville betyde, at Atletico Madrid skulle undvære ham i lang tid.

Så slemt er det dog ikke, er Morata i dag ude og slå fast på sin Instagram-profil.

- Tak gud, min knæskade er ikke alvorlig. Mange tak for de søde beskeder. Jeg håber også, at folk der sender så mange hadbeskeder, kan have lige så meget lyst til at være glade og arbejde hårdt.

- Jeg er snart på mit bedste igen, lyder det fra Morata.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER