LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

På fri transfer og præcis, ham de mangler i Brøndby: Men engelske klubber byder sig til

Christian Nørgaards kontrakt med Brentford løber ud til sommer.

Brøndby IF mangler den defensive midtbanespiller, som kan agere granit foran forsvaret og samtidig støbe kugler frem i banen. 

Daniel Wass spiller pladsen pt. Men den tidligere danske landsholdsspiller er ikke skræddersyet til rollen. 

Stijn Spierings blev i sin tid købt ind til en lignende position. Hollænderen har dog ikke imponeret hidtil i Brøndby. 

Mange blå-gule fans har nok en hed drøm, om at Christian Nørgaard gør comeback i Brøndby IF - og gerne inden fødselsattesten bliver alt for falmet. Nørgaard fylder 31 år i morgen, mandag d. 10/3.

Nørgaard var en nøglespiller for Alexander Zornigers Brøndby-hold på netop den defensive midtbane. 

Brentford har papir på Nørgaard indtil i sommer. Derefter er det faktisk op til Christian Nørgaard selv at bestemme, hvad der skal ske med karrieren. 

Fans af Brøndby kan drømme - men det bliver nok ved drømmene, når klubber som Everton, Fulham og Bournemouth i Premier League angiveligt står klar med kontrakter. 

De kan jo nok også give en del mere i løn end Brøndby …

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder