LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lucas Johansen

Fremtiden er uvis for City-talent

Den 19-årige midtbanespiller Jacob Wright blev i februar udlejet fra Manchester City til Championship-klubben Norwich for resten af sæsonen.

Wright, der har sin fodboldopvækst i Citys ungdomsafdeling, har været på banen fire gange for Pep Guardiolas førstehold. Manglende spilletid i Premier League åbnede dog døren for et lejeophold, så han kunne få flere seniorkampe i benene.

I første omgang pegede rygterne på Swansea, men lige inden et skifte faldt valget på Norwich – en beslutning, som Wright er godt tilfreds med. 

I et interview med Norwich-mediet The Pink Un, gengivet af Manchester Evening News, udelukker han ikke at fortsætte i klubben efter sommerferien, da emnet falder på hans fremtid.

“Ja, 100 procent. Jeg er virkelig begyndt at opbygge noget godt i klubben. Jeg nyder det. Det er en god familieklub,” siger Jacob Wright. 

Englænderen håber at blive en del af et hold, der kan løfte sig yderligere i den kommende sæson.

“Jeg nyder virkelig den måde, de spiller på. Forhåbentlig kan vi få nogle bedre resultater i næste sæson, hvis jeg bliver. Jeg vil helt sikkert gerne blive, forhåbentlig,” siger Wright. 

Formålet med lejeaftalen var at få spilletid, og det har han i den grad fået. Siden skiftet har Wright optrådt ni gange for Norwich og spillet i alt 375 minutter – langt mere end de 61 minutter, han fik i City – ifølge tal fra Transfermarkt.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder