Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Fredagens engelske rygter

Chelsea forsøgte sidste sommer at stjæle en stor profil fra en af deres Premier League-rivaler, mens Pierre-Emile Højbjerg ser ud til at være færdig i Tottenham efter denne sæson. Herunder følger dagens engelske rygter.

Den brasilianske midtbanespiller Casemiro, den franske forsvarsspiller Raphaël Varane og den engelske forsvarsspiller Harry Maguire er blandt de 11 spillere, som kan blive en del af en stor udrensning i Manchester United denne sommer. (ESPN)

Manchester Uniteds nye investor, Sir Jim Ratcliffe, som har gjort det til en prioritet at sikre Champions League-fodbold i United, vil vente til efter denne sæson, før han beslutter sig for United-træner Erik ten Hags fremtid. (Star)

Liverpool afviste sidste sommer et tilbud på klubbens uruguayanske angriber, Darwin Núñez, fra Premier League-rivalerne fra Chelsea. (Times)

Manchester City er tæt på at skrive en ny lang kontrakt med klubbens 20-årige norske stortalent, Oscar Bobb. (Mail)

Tottenham forventer ikke, at klubbens danske midtbanespiller, Pierre-Emile Højbjerg, fortsætter i London-klubben efter denne sæson. Flere Serie A-klubber skulle være interesseret i den danske landsholdsspiller. (Football Insider)

Arsenal er fast besluttet på at skrive kontrakt med Evertons belgiske midtbanespiller, Amadou Onana, denne sommer. (Teamtalk)

Mason Greenwood ville afvise et skifte til FC Barcelona, hvis Manchester United er villige til at lade den engelske angriber spille for klubben igen efter sit lejeophold i spanske Getafe. (Sun)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER