LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Casper Brock

Fredagens engelske rygter

Bliver Salah i Liverpool, og hvor meget ønsker City at udvide truppen i det kommende transfervindue? Her er fredagens engelske rygter.

Newcastles højre wing, Miguel Almiron, skulle efter sigende have fået grønt lys fra klubben til at søge andre veje i næste vindue. Det er Almirons eget ønske at få nye udfordringer i en anden klub (The Telegraph).

 

Budkrig mellem Manchester rivaler? Muligvis. Både City og United har begge meldt sig på banen i en handel med Juventus om at købe midtbanespilleren Douglas Luiz (Gazzetta dello Sport). 

 

Kikkerten hos Manchester City peger samtidig på Adam Wharton (Crystal Palace) og Martin Zubimendi (Real Sociedad), som hastigt leder efter en erstatning for Rodri (GOAL).

 

Liverpool har fortsat et lunt øje på Fulhams Antonee Robinson (som også går under navnet Jedi). Det har kilder tæt på GiveMeSport afsløret til mediet. Interessen følges stærkt trop af Manchester City, som også ønsker at få fat i ham efter nytår.

 

Og nu vi er ved Liverpool. Der har været flere snakke om, at FC Barcelona stjernen Frenkie de Jong også skulle være i dialog med Anfield klubben om et skifte. Det kommer også fra GiveMeSport.

 

Samtidig skulle Mohamed Salah stadig være i flere Saudi Arabiske klubbers interesse. Det er som sådan ikke et nyt rygte, men nu har flere klubber meldt sig på banen om at købe stjernen fra Egypten (Mail). 
Vi har tidligere på Indkast.dk fortalt, hvor stor en kontrakt Salah vil kunne se frem til ved et skifte. Handlen kan blive større end den, som blev lavet med Ronaldo. Selv vil Salah, i følge Football Insider, helst forlænge sin nuværende kontrakt med Liverpool.

 

West Ham har fulgt irske Evan Ferguson, der spiller for Brighton. Det vides endnu ikke, om West Ham er klar med et bud på Ferguson, og hvor meget de skal betale for ham. Ferguson står på nuværende tidspunkt blot noteret for en enkelt scoring i denne sæson (BBC).

 

Der er kamp mellem Chelsea og Newcastle, som begge gerne vil have fat i den 24-årige Marc Guehi fra Crystal Palace (Teamtalk).


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder