Franskmand afviser kontraktforlængelse: Store klubber vil have ham
Der er store klubber ude efter den franske midtbanespiller, der har afvist en forlængelse med Aston Villa.
Aston Villa hentede den franske midtbanespiller Boubacar Kamara på en fri transfer i Marseille tilbage i 2022, og den 25-årige franskmand har udviklet sig til en profil i den engelske klub.
I denne sæson har han også fået vist sig godt frem på den store scene, da Aston Villa har været med i Champions League.
Kamara har kontrakt med Aston Villa frem til sommeren 2027, og TBR Football skriver, at klubben har tilbudt ham en forlængelse af aftalen, som han dog skulle have valgt at afvise.
Det har fået nogle større klubber til at vise interesse for den franske midtbanespiller. Mediet fortæller, at både Chelsea, Liverpool, Arsenal og Inter skulle være meget interesseret i at hente Kamara.