Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Fransk legende er klar i mælet: Mbappé er ikke i nærheden af Benzemas niveau

Real Madrids franske superstjerne, Kylian Mbappé, har ifølge den tidligere franske landsholdsprofil Patrice Evra fortsat et stykke vej op til Karim Benzemas niveau.

Kylian Mbappé skiftede i sommers til Real Madrid fra Paris Saint-Germain, efter at have været sat i forbindelse med den spanske kongeklub i en årrække.

Den 25-årige stjernespiller har foreløbigt fået en fin start på sin tid som Real Madrid-spiller, da Mbappé står noteret for syv scoringer og et enkelt oplæg i sæsonens første 11 kampe. 

Det ser dog tilsyneladende også ud til, at Kylian Mbappé i øjeblikket prioriterer Real Madrid højere end det franske landshold, da offensivspilleren har meldt fra til den seneste landsholdssamling på grund af en mindre skade.

På trods af det, startede den 25-årige franskmand dog alligevel inde for Real Madrid i weekendens kamp mod Villarreal. 

Det har betydet, at Mbappé har modtaget en del kritik fra sit hjemland, og den tidligere franske landsholdsforsvarsspiller Patrice Evra har nu også kommenteret på det, og sender i den forbindelse en lille stikpille afsted mod Kylian Mbappé:

- Hvis du udtager Kylian Mbappé, og han bliver skadet, så skader du dit forhold til Florentino Pérez. Real Madrid er ikke PSG. Du har ikke råd til at tage den slags risiko.

- Men ærligt talt, det er jer, der har opbygget denne fortælling omkring Mbappé. Med al respekt for ham, så er han ikke på Karim Benzemas niveau. Han når ikke engang Benzema til anklerne lige nu, siger Patrice Evra ifølge GOAL.

Karim Benzema nåede at spille hele 648 kampe for Real Madrid, og her leverede den franske angriber 354 scoringer samt 165 oplæg. 

Benzema var derudover med til at vinde 25 titler med den spanske storklub – heriblandt fem Champions League-titler og fire spanske mesterskaber.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER