De danske mestre fra sæson 2020/21 er for længst spredt for alle vinde.
Ikke én eneste spiller fra dengang er i dag at finde i Brøndbys trup. Sådan er moderne fodbold nu en gang.
Tag bare islandske Hjörtur Hermannsson, som var en vigtig herre, da guldet kom i hus efter 16 års tørke.
I dag passer han tjansen i det centrale forsvar hos Volos i den bedste græske række.
Tiden efter Brøndby IF
Efter Brøndby gik turen til Pisa i Italien, hvorefter et kort ophold i lille Carrarese førte til Grækenland.
Her har Hjörtur Hermannsson fundet lykken som fast mand for det græske midterhold.
Senest blev det endda til en meget overraskende sejr på hjemmebane over PAOK, som fans af netop Brøndby måske godt kan huske fra et knapt så vellykket dobbeltopgør i Europa.
Spilletid på det islandske landshold skal man dog efterhånden spejde langt efter for Hermannsson.
Men still going strong og pålidelig granit i de bagerste række – dét er Hermannsson stadig garant for!
Spot Hermannsson i den sensationelle sejr over langt større PAOK:






























