Fra 17-årigt supertalent til 'ansat' på McDonald's
Pau Cubarsí fik ansigtet slemt revet op, da Barca var på besøg hos Røde Stjerne i Beograd. Nu bliver den unge forsvarer tilmed udsat for mild mobning.
Pau Cubarsí har fået lavet en noget speciel maske til beskyttelse af de sår, han pådrog sig i Beograd.
Hold'kammeraterne' i Barcelona var ikke længe om at lave sjov på den 17-åriges bekostning. Masken får angiveligt Cubarsí til at ligne en ansat hos McDonald's med headset.
Cubarsí tager dog det hele med et stort smil. Bare han kan få lov at spille fodbold.
Ellers kan han da sikkert få en tjans på en McDonald's et sted i Barcelona.