Live – Mest populære fodboldnyheder

Daniel Ehmsen

Formstærk Liverpool-spiller er populær: Adskillige klubber vil have ham

Arne Slot kan miste en af klubbens unge, lovende spillere.

Tyler Morton tiltrækker sig stor opmærksomhed efter to fremragende lejeophold i Championship. Det melder først Paul Joyce fra The Times og efterfølgende bakkes han op af Lewis Steele fra Mail Sport. Tyler Morton har blot spillet to Premier League-kampe for Liverpool, men de seneste to sæsoners lejeophold i henholdsvis Blackburn og senest Hull, har virkelig fået interessen for englænderen til at vokse. Det er klubberne RB Leipzig, Atalanta, Bournemouth, Southampton og Ipswich, der i første omgang meldes interesseret i den 21-årige midtbanespiller, der har været en profil for sit hold de seneste to sæsoner, og særligt i den seneste sæson, hvor han to Championship med storm. Fra sin plads på den defensive midtbane endte han med tre mål og fem assists i 39 ligakampe foruden alle de andre defensive opgaver han skulle løse. Morton gør sig også gældende på det engelske U21-landshold, hvor han har tre målinvolveringer i tre EM-kvalifikationskampe. Ifølge Mail Sport vurderer Liverpool Tyler Morton til at koste 176 millioner kroner. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart