Er vi for negative? Brøndby-Birk savner anerkendelse
Brøndby stod langt tilbage på banen mod AGF. I pausen ændrede man endda system til 3-4-3 fra en 4-3-3. Det gav en forsvarsspiller mere at gøre godt med.
I lange perioder af 2. halvleg lignede det således ret meget en 5-2-3-formation.
Frederik Birk svarede efterfølgende på flere spørgsmål om kompromisser i pragmatismens tegn.
Brøndby-træneren ved dog godt, hvad det i sidste ende handler om:
- Når dagen er omme og alle de her ting, så handler det om at vinde en fodboldkamp. Og der er der ikke noget, der hedder idealer eller noget som helst andet, sagde Frederik Birk til Indkast og resten af den fremmødte skrivende presse efter sejren over AGF.
Brøndby-træneren gik endda så vidt som til at foreslå, hvad journalisterne kunne fokusere på efter den taktiske og formationsmæssige omstilling midt i kampen:
- Til gengæld kan jeg glæde mig over, at det var det, I skulle skrive en historie om: Hold kæft, hvor er de fleksible i Brøndby! De kan spille i to systemer, og træneren kan tillade sig at justere, fordi spillerne er dygtige til at udfolde det. Det kan jo også være et våben, mente Birk.
Og så satte han lige pressen skakmat til sidst:
- Tillykke med det! Der var en overskrift der.
Frederik Birk viste ild under presseseancen efter sejr nummer 2 ud af 2 mulige i Mesterskabsspillet.
Næste opgave venter på søndag i Parken mod FC København. Vi får se, om Brøndby og Birk griber opgøret fleksibelt an undervejs.
Brøndby Stadion var godt oppe at ringe mod AGF: