Flot ros til dansk komet
Emil Højlund har kæmpet med skadesproblemer, men nu er han tæt på comeback. Noget de jubler over i Schalke 04.
FC Schalke 04 er meget langt fra tidligere storhed. Traditionsklubben fra Gelsenkirchen slider med tingene i den næstbedste tyske række, og i øjeblikket er man i gang med at forberede sig til en vgtig opgave mod Paderborn.
28 spillere deltog i træningen, og her var der godt nyt set med danske briller. Emil Højlund var nemlig med for første gang i hele holdtræningen, efter at han har været plaget af skader.
Og danskeren høster roser. Særligt fra Schalke-boss Youri Mulder:
"Emil arbejder meget hårdt på sit comeback, og han lader sig ikke slå ud," sagde Mulder til Ruhtnachrichten efter træningen.
Yderligere fik Taylan Bulut og Max Grüger ekstra restitutionsdage efter at have spillet med de tyske U-landshold.