Flicki-flaka er kommet til La Liga, og en af de vigtigste spillere på Barcelonas hold er Hansi Flicks partner in crime fra Bayern München-tiden, Robert Lewandowski.
Polakken er verdens bedste angriber, hvis man spørger Flick.
– For mig er han den bedste 9’er de sidste 10 år. Hans primære rolle er foran mål og inde i boksen, og han gør det virkelig godt, siger Flick ifølge Mega TV.
Lewandowski scorede Barcelonas sejrsmål i 1-0-sejren over Getafe onsdag aften på Montjuïc.