Indkast.dk på Brøndby Stadion
På banen var der dog ingen spor af tvivl at spore hos de blå-gule, der fejede modstanderen af banen i en hæsblæsende forestilling.
“Der var slet ingen snak om, at vi skulle lade det her glide os af hænde i dag. Jeg følte, vi havde fuldstændig styr på kampen, og jeg var egentlig ikke urolig på noget tidspunkt,” fastslog Max Ejdum efter den overbevisende 5-2-sejr.
Selvom kampen i perioder bølgede frem og tilbage i et hæsblæsende tempo, formåede Brøndby at trække sig sejrrigt ud af duellerne:
“På nogle punkter blev det lidt af en kaoskamp, men det er også fedt nok, og det løste vi rigtig godt. Lyngby har jo skabt store problemer for andre hold tidligere på sæsonen, så det kunne godt have udviklet sig anderledes. Det er klart, modstanderen måske kunne have gjort mere i visse situationer, men jeg har absolut intet problem med at give kæmpe ros til os selv i dag. Vi var bare rigtig gode.”






























