Fire engelske storklubber i kamp om dyr Serie A-stjerne
Nogle af de helt store engelske klubber har den samme spiller på blokken til sommer.
De engelske klubber er generelt set de mest købelystne, når transfervinduet er åbent, og til sommer er der også lagt op til, at flere af dem skal på jagt efter forstærkninger.
Den kommende sommer kan der være et stort transferdrama på vej, der er nemlig angiveligt en lille håndfuld klubber, der vil have den samme spiller.
TeamTalk skriver nemlig, at både Manchester United, Arsenal, Liverpool og Manchester City alle skulle være interesseret i den unge Kenan Yildiz fra Juventus, og at Manchester United allerede skulle have startet en dialog med den italienske storklub.
Ifølge mediet skulle Juventus dog have sat et prisskilt på Yildiz på 670 mio. kroner, så det bliver spændende at se, om der er nogle af de fire klubber, der vil betale den pris.