LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mia Bøckmann

FIFA vil ændre VM 2026: Fans er rasende

Verdensmesterskaberne 2026 er mere end et år væk, men allerede nu annoncerer FIFA radikale ændringer i formatet, som får fans i hele verden til at reagere med vrede.

VM finalen 2026 bliver spillet på MetLife stadium i New York, hvor NFL holdet New York Giants normalt afholder deres hjemmekampe. Nu har FIFA præsidenten Gianni Infantino netop annonceret i et opslag på instagram, at finalen vil byde på det første officielle ‘half-time’ show i mesterskabernes historie, som er inspireret af den berømte Super Bowl finale. 

Selv har Infantino udtrykt stor begejstring for de festlige tilføjelser til, hvad han kalder ‘den største sportslige begivenhed i verden’, men annonceringen har skabt vrede opslag på mediet ‘X’ fra globale VM fans. 

“Det britiske folk boycotter FIFA World Cup 2026, ikke?” skrev en fan på sit opslag.

“Hvorfor kopierer vi fra ‘ægge-bold’ nu. Penge har ødelagt fodbold”, skriver en anden fan. 

“Spillet er fuldstændig væk!” lagde en tredje fan op. “Kopiere amerikanerne vil kun ødelægge verdensmesterskabernes eftermæle”.

Selvom det endnu er uvist hvilke artister der kommer til at optræde, så forventes showet at tiltrække verdens største musikstjerner. Allerede nu spekuleres der flittigt på flere sociale platforme om, hvilke artister der bringes i spil til det omdiskuteret show. FIFA har dog bekræftet, at Cold Plays Chris Martin og Phil Harvey vil samarbejde med organisationen for at skabe det bedste line-up til showet.


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder