Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

FIFA i sag om ”falsk” korruption

Endnu en bizar sag om et falsk afrikansk landshold har sendt FIFA ud i store problemer.

Lederen af Zimbabwes fodboldforbund (ZIFA) blev i denne uge kendt skyldig i, at have sendt et falsk landshold på tur i Asien, samt for at have beholdt indtægterne fra en kamp mod Brasilien selv. Sagen belaster imidlertid også FIFA, da en rapport samtidigt slår fast, at organisationen er med til at ødelægge indsatsen med at bekæmpe korruption i afrikansk fodbold.

Henrietta Rushwaya fra ZIFA blev dømt for, at lade et klubhold optræde som Zimbabwes landshold på en tur til Asian, samt for at lade lederen af et malaysisk spillesyndikat være med på bænken til holdets kampe. Det betød blandt andet, at Zimbabwe med vilje tabte 6-0 til Syrien. Rushwaya blev også dømt for, at have stukket godt 4 millioner i billetpenge i lommen efter en kamp mod Brasilien.

Sagen belaster imidlertid FIFA, der beskyldes for at ødelægge enhver indsats mod korruption, ved at forbyde de lokale regeringer at blande sig i fodboldforbundenes arbejde. På den måde, hævder rapporten, bliver lederne af forbundene nærmest urørlige, og kan udnytte deres position til at berige dem selv. FIFA har ved flere lejligheder truet afrikanske lande med udelukkelse, netop fordi de mente, at landenes regeringer blandede sig for meget.

FIFA hævder dog, at anklager om korruption ofte bare bliver brugt som en undskyldning, når lederne i et afrikansk land vil blande sig i fodboldforbundets arbejde. En talsmand siger, at regeringerne naturligvis må retsforfølge alle der overtræder loven, men at korruption ikke skal bruges som undskyldning for at anbringe deres egne folk på topposter.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder