Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Ferguson: Chelsea har det nemt

Fem sejre og en målscore på 21-1 imponerer ikke United-manageren, der dog alligevel ser Chelsea som den største trussel i denne sæson.

-Jeg tror Chelsea selv har lavet kampprogrammet, siger Alex Ferguson til Daily Mail, med henvisning til Londonklubbens imponerende start på dette års Premier League. Dermed kunne der være lagt i kakkelovnen til endnu en krig på ord, men ovenstående citat er ikke helt dækkende for hvad skotten egentlig mener.

Han erkender nemlig også, at de hold Chelsea har mødt, er hold man skal slå, og at han ser derfor Chelsea som en af de største trusler i dette års Premier League.

– Jeg ser altid på det hold der vandt sidste år. Chelsea er mestrene, de har fået en god start på sæsonen, og jeg ser dem som den største trussel mod os i år. De kampe der tæller, bliver de indbyrdes kampe. Vi tabte dem begge sidste år, og det afgjorde titel-racet, siger Ferguson til Daily Mail.

Veteran-manageren mener også at Arsenal også vil blande sig i topstriden, men han har samtidigt også rosende ord til Tottenham, og lokalrivalerne fra Manchester City.

– Du må have respekt for Tottenhams fremskridt de senere år. City har ikke fået den bedste start, men de bliver en stor udfordring med den trup de har, og den styrke de har med deres store folk.

-Roberto har købt et halvt hold, det er ikke nemt at få til at virke, men hvis de kan opnå kontinuitet, bliver de helt sikkert en trussel, konstaterer Ferguson.

Der er med andre ord en del åben for fortolkning, og det tyder derfor på at Premier League igen bliver underholdende – også udenfor kridtstregerne.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder