LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

Tyrkisk topklub i kaos: Købte talent for millioner, nu sendt videre uden ét minut på banen

Fenerbahce gamblede stort på unge Mimovic, men uden én eneste kamp er talentet reduceret til et udlejningsobjekt. En transfer, der får kritik fra fansene.

Klubben hentede i vinters det unge serbiske forsvarstalent Ognjen Mimovic fra Røde Stjerne for omkring 7 millioner euro, et stort beløb for en spiller på bare 20 år. Men siden da har handlen udviklet sig til et af de mest mærkelige transferkapitler i nyere tid i tyrkisk fodbold.

Mimovic nåede aldrig at spille ét eneste minut for Fenerbahce. Kort efter ankomsten blev han nemlig udlejet direkte videre til Zenit i Rusland, og nu, blot et halvt år senere, er han igen på vej videre. Denne gang går turen til Pafos på Cypern, hvor han er lejet ud med en købsoption.

For fansene giver det ingen mening: Hvorfor bruge millioner på et ungt stortalent, hvis han ikke engang får lov til at bevise sit værd i Fenerbahce? Handlen ligner mest af alt et vildt gamble, hvor Fenerbahce allerede virker klar til at tabe økonomisk, uden at give Mimovic en reel chance.

Hos Pafos kan de til gengæld gnide sig i hænderne. Hvis forsvareren viser sit værd i den cypriotiske liga, kan de sikre sig en potentiel stjerne til spotpris. Men for Fenerbahce står tilbage et stort spørgsmål: Var købet af Mimovic et af klubbens mest uforståelige transfers i nyere tid?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder