Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Lasse Friis

FCM stiller skarpt på Ove P - fylder 70 år

Alle i dansk fodbold kender helt sikkert til Ove Pedersen. Det nuværende æresmedlem og vicesportsdirektør fylder 70 år i dag.

Ove Pedersen har været rundt omkring som cheftræner. Det er alt fra Superligaen til U17 landstræner i Qatar. Lige nu har han en central rolle udenfor kridtstregerne i FCM som vicesportsdirektør. 

Han fylder i dag 70 år og han knokler stadigvæk derud af. Den tidligere FCM´er Razak Pimpong fortæller til fcm.dk: “Ove var meget menneskelig som fodboldtræner. Jeg kan huske, at han ringede til mig dagen før en kamp for at høre, om jeg havde spist og fået nok vand, så jeg kunne klare mig” 
Det er et meget godt eksempel på det type menneske og den type træner, som Ove P er. 

Kenneth From, der også er tidligere FCM´er fortæller en sjov anekdote om Ove P. Den står klart for ham, og det handler om, at banerne i vintermånederne tilbage i tiden ikke altid stod knivskarpe, som de gør nu. 
"Den vildeste træningslejr, vi har været på, var i 99’. Vi kom til træning mandag, og Ove sagde: ”Når I tager hjem herfra, siger I til jeres koner eller kærester, at når I møder ind til træning i morgen, ved I ikke, hvornår I kommer hjem igen,” fortæller Kenneth From. 

Historien fortsætter så med, at de dagen efter satte sig ind i bussen og kørte sydpå. Da de når til Hamborg går Ove P ud af bussen og mærker på græsset. Da det stadigvæk var frossen, så kørte de videre. Kenneth From fortæller: “Vi nåede næsten helt ned til Oldenburg, før vi fandt et brugbart sted, og vi havde ikke booket noget. Lasse Sall havde spillet i Tyskland, så han kunne tale sproget, det var der faktisk ikke andre i bussen, der kunne. Vi endte med at få booket et hotel, og så trænede vi i noget mudderværk.” 

Den anekdote fortæller noget om, hvor løsningsorienteret han var som træner, men det spejles helt sikkert stadigvæk i hans arbejde nu. Det er de færreste talenter, der smutter forbi hans næse, når Ove P er ude og se fodbold. 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER