LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lasse Friis

FCM-spiller var tæt på at stoppe karrieren: "Jeg lignede et skelet"

FCMs sydkoreanske stjerne-angriber fortæller i en kort dokumentar om hans genoptræningsforløb.

FC Midtjyllands sydkoreanske angriber, Cho Gue-sung, var med til at vinde mesterskabet for den danske klub i sæson 2023-24. FC Midtjylland har lavet en mindre dokumentar om hans genoptræning, der endte med at være 15 måneder lang.

Den sidste kamp i Midtjyllands vindende sæsonen foregår i sommeren 2024. Det bliver Cho´s sidste kamp inden, at han bliver opereret i hans menisk efter han har haft smerter i knæet i 6 måneder. 

En menisk-operation er et mindre indgreb, hvor du hurtigt kommer tilbage på banen. Det varer som regel 6 uger. Det endte dog med at blive til en 15 måneders lang pause for angriberen. 

Det går hurtigt op for både Cho og klubben, at der er komplikationer efter operationen. Han fortæller, at der gik infektion i hans knæ. Hans verden falder sammen og han kan ikke lave noget som helst. 

Kristian Bach Bak fortæller, at han har kæmpe respekt for Cho og hans måde at være på i klubben på trods af, at han har været så langt fra banen.

Cho fortæller yderligere i dokumentaren, at han i flere omgange har været tæt på at stoppe sin karriere. Han tabte 14 kilo og lignede et skelet, hvilket var en stor modsætning til hans normale krop, som er meget muskuløs. 

Men igennem hårdt arbejde med den fysiske stab i klubben har han kæmpet sig tilbage til banen. Det er blandt andet sket ved, at de har lavet nogle løsninger i form af forskellige genoptræningsophold for hele tiden at fokusere på at komme tilbage til fodboldbanen. 

Bach Bak roser Cho i hans professionelle tilgang til hans karriere genoptræning og hele hans måde at være på. Ifølge Bach Bak skyldes hans store arbejde, at han er tilbage på banen igen. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder