Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

FCM-modstander afslører planen: Sådan vil de slå danskerne

FC Midtjylland skal torsdag aften møde KF Egnatia i Conference League. Nu afslører den albanske klubs anfører, hvordan de vil forsøge at udfordre danskerne i en kamp, der allerede har været præget af uroligheder.

KF Egnatias anfører, Albano Aleksi, lægger ikke skjul på, at FC Midtjylland bliver en vanskelig modstander.

Men albanerne har en klar plan.

– Jeg tror, at kampen om førsteboldene og mellemblokken, som træneren siger, bliver vores vigtigste våben, fortæller Aleksi til Panorama Sport.

Anføreren understreger samtidig, at Egnatia har forberedt sig grundigt og skal kombinere taktisk disciplin med kampgejst.

– Uden taktik falder kampgejsten til jorden, men uden kampgejst falder taktikken også til jorden.

Kampen flyttet efter uroligheder

Optakten har dog været alt andet end normal.

Ifølge TV 2 Sport har UEFA besluttet at flytte torsdagens kamp fra Albaniens hovedstad, Tirana, til Elbasan.

Beslutningen er truffet efter dialog med de lokale myndigheder på grund af igangværende demonstrationer og uroligheder i Tirana.

Trods den usædvanlige optakt håber Aleksi, at Egnatia kan få en god start på klubbens første Conference League-ligafase.

FCM-profil ofrede sig mod FCK: Er det guldmentalitet?
FC Midtjylland kommer til Europa-opgøret med 14 kampe i træk uden nederlag. Men i sejren over FCK måtte Ousmane Diao gå længere end planlagt efter tre måneders skadespause. Hans forklaring afslører noget om mentaliteten i den midtjyske trup.

FCM’s økonomiske optur fortsætter: Det bedste er stadig i vente
FC Midtjyllands europæiske ambitioner bliver understøttet af en økonomi i fremgang. Klubben har netop offentliggjort et millionoverskud og en voksende egenkapital, men regnskabet gemmer på en væsentlig detalje, som kan gøre næste års tal endnu mere opsigtsvækkende.

Isaksen forsvarer Steinlein: Han gør noget helt rigtigt
Gustav Isaksen følger stadig FC Midtjylland tæt fra Italien. Den tidligere FCM-stjerne er imponeret over klubbens udvikling og tager nu Claus Steinlein i forsvar. Særligt ét område får danskeren til at rose arbejdet i Herning.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder