Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

FCK-emne kan blive solgt på karrierens lavpunkt

Southampton kan ifølge OneFootball komme til at fortryde et salg af Sam Edozie, som FC København har forhørt sig på denne sommer.

Southampton risikerer at sælge Sam Edozie på et tidspunkt, hvor hans markedsværdi er presset – og FC København følger situationen.

Det skriver OneFootball med henvisning til Sainstmarching.com.

Den 23-årige kantspiller har kun ét år tilbage af sin kontrakt med Southampton, og både FCK og Paderborn skal have taget kontakt for at undersøge mulighederne for en handel.

Der er endnu ikke afgivet et bud, men mediet vurderer, at Southampton kan komme til at fortryde et salg denne sommer.

Edozie havde en svær sidste sæson i Championship, hvor han blot startede to kampe og fik 295 minutters spilletid. Det blev til nul mål og to assists.

Netop derfor kan Southampton risikere at sælge ham på et lavt tidspunkt i karrieren.

For tidligere har han vist mere.

Under sit lejeophold i Anderlecht stod Edozie for otte målbidrag i den belgiske liga, da han fik regelmæssig spilletid.

Southampton har samtidig fået større konkurrence på kanterne efter tilgangen af Lewis Dobbin, og Edozie står aktuelt bag flere spillere i hierarkiet.

Det kan åbne døren for et skifte.

FC København er blandt klubberne, som har forhørt sig, mens Paderborn også følger ham.

Mediet vurderer, at et salg til en fornuftig pris kan give mening for Southampton på grund af den store konkurrence, men understreger samtidig risikoen ved at skille sig af med en spiller, som klubben fortsat vurderer har potentiale.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder