Den afrikanske kvalifikation er ikke ligefrem en walk in the park for kontinentets storhold.
Onsdag aften skulle Tunesien op mod Ækvatorial Guinea i en kompleks kamp hjemme i Radès lige uden for hovedstaden Tunis, hvor gæsterne stod godt defensivt kampen igennem.
Elias Achouri var med fra start og var på banen indtil kampens 89. minut.
FCK’eren spillede en god kamp og havde fine momenter med dribleture og initiativtagen med og uden bold.
Der blev begået et heftigt frispark på Achouri i kampens 9. minut, som medførte, at gæsternes Carlos Akapo fik et gult kort.
FCK’eren var i god behold og lignte ikke en, der havde fået en skramme.
Kampens eneste scoring blev sat ind af Ben Romdhane på straffespark med 8 minutter igen.
Ben Romdhane bragede bolden i mål, efter gæsterne begik et dumt straffespark få minutter forinden.
Tuneserne havde især i første halvleg svært ved at få gang i spillet, men i anden halvleg var man bedst.
Så langt så godt i den afrikanske VM-kval for Achouri og kompagni, der står med 3 sejre efter 3 kampe, men på søndag venter der en svær kamp mod Namibia i det sydafrikanske.
Et hold, Tunesien tabte til i januar i Africa Cup of Nations.
Tunesien har skrabet 9 point sammen i den afrikanske VM-kvalifikations gruppe H, mens Namibia har 7 point på kontoen.
Liberia har 4, Malawi 3 og Sao Tomé og Ækvatorial Guinea har 0.