Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

FCK’er afviste Serie A-klub

Forsvarsspiller ville hellere spille Champions League med de danske mestre.

I dagens udgave af Ekstra Bladet afslører FCK’s Oscar Wendt, at han i sommer afslog et tilbud fra Bologna.

– Henvendelserne kom efter BATE-kampene, men før opgørene mod Rosenborg. Chancen for igen at komme i Champions League var med til at dæmpe min lyst til udlandet i denne omgang, og da vi så kvalificerede os, havde jeg ingen problemer med at blive i klubben, siger Oscar Wendt og fortsætter om mødet med Barcelona i Champions League:

– Det er verdens sværeste udekamp mod verdens bedste hold, men vi kan spille nogenlunde frit i Barcelona. Vi vidste jo godt, da vi så lodtrækningen, at det nok ikke lige var på Camp Nou, at vi skulle hente vores point. Det bliver en hård kamp, men én, man glæder sig til. Det er ikke en kamp, hvor vi bare skal ned og bytte trøjer. Måske kommer jeg i en del direkte dueller med Messi – verdens bedste spiller – og det bliver en oplevelse. Men samtidig skal vi smide alt andet end den almindelige sunde respekt væk. Vi har også bevist, at vi hører til i dette selskab.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder