FC Midtjylland har de seneste år gjort det til en vane at tiltrække nogle af de mest spændende unge spillere i dansk fodbold.
Nu er endnu et stort talent på vej til FC Midtjylland.
Ifølge Tipsbladet har FC Midtjylland sikret sig den blot 14-årige målmand Thor Langvad Møller-Nielsen, som af mediet beskrives som et af de mest lovende danske keepere i sin årgang.
Den unge målmand vender hjem til Danmark efter tre år i Houston Dynamo FC’s akademi i USA, hvor familien har boet på grund af farens arbejde.
Familien har rødder i Aarhus-området, og derfor lå en tilbagevenden til AGF umiddelbart lige for. Men ifølge Tipsbladets oplysninger endte valget i stedet på FC Midtjylland.
Mediet skriver, at familien oplevede en større interesse og en mere gennemarbejdet plan for målmandens udvikling hos FC Midtjylland, hvilket blev afgørende for beslutningen.
Det er endnu et eksempel på den strategi, som gennem en årrække har gjort FC Midtjylland til en af landets stærkeste talentklubber. Klubben investerer massivt i unge spillere og giver dem ofte en klar vej mod førsteholdet og senere et stort udlandsskifte.
Ifølge Tipsbladet fik Thor Langvad Møller-Nielsen i weekenden debut for FC Midtjyllands ungdomshold, og klubben forventes desuden at tilbyde ham en treårig ungdomskontrakt, så snart reglerne gør det muligt.
FC Midtjylland gør det igen: Henter endnu to hjem
FC Midtjylland udvikler også fremtidens profiler uden for banen. To tidligere spillere er vendt hjem for at få centrale roller i klubbens akademi.
FCM-komet vækker opsigt i hjemlandet
En ung FCM-angriber har scoret i tre kampe på stribe og skabt opmærksomhed langt fra Danmark. Alle scoringerne er kommet efter indhop.
Liverpool kan sende millionregn mod FC Midtjylland
En tidligere FCM-akademispiller kan udløse en ny milliongevinst uden at have spillet en officiel førsteholdskamp. En særlig klausul kan blive guld værd.






























