Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

FC Midtjylland skriver nyt kapitel i talenthistorien

FC Midtjyllands pokalfest blev også en ny markering af klubbens talentarbejde. En 17-årig midtbanespiller blev akademiets næste debutant.

FC Midtjyllands 7-0-sejr over Sundby Boldklub blev ikke kun en målfest og sikker adgang til pokalturneringens fjerde runde.

Opgøret blev også en ny markering af midtjydernes akademiarbejde, da Frederik Vestergaard blev spiller nummer 84 fra klubbens akademi til at debutere på førsteholdet.

Den 17-årige midtbanespiller erstattede Kevin Wätjen i det 73. minut. Dermed fik han de sidste knap 20 minutter på banen i en kamp, hvor FCM på det tidspunkt førte 6-0.

– Det er helt surrealistisk, og det er kæmpestort. Det har været min drøm, siden jeg var lille, så i dag er det en drengedrøm, som går i opfyldelse, siger Vestergaard til FC Midtjyllands hjemmeside.

Vestergaards vej mod førsteholdet begyndte ikke direkte på FCM’s akademi. Han startede i samarbejdsklubben Skjern GF, var senere forbi Esbjerg og har siden spillet sig gennem U17- og U19-holdene i Herning.

Debuten illustrerer dermed endnu en gang den fødekæde, som FC Midtjylland har opbygget gennem sit omfattende klubsamarbejde.

– At få chancen med førsteholdet på den store scene betyder det hele, fortæller den unge midtbanespiller.

Vestergaard var ikke den eneste debutant i pokalsejren. Også nyindkøbte David Martínez og målmand Nordin Bakker fik deres første minutter for FC Midtjyllands førstehold.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder