Live – Mest populære fodboldnyheder

Mehmet Piro Yildirim

FC Midtjylland sammenlignes med Klopp-hold

Bohemians-manager Alan Reynolds har studeret FC Midtjylland nøje inden Conference League-braget og ser klare ligheder med Jürgen Klopps spillestil.

FC Midtjylland bliver mødt med store roser forud for onsdagens første opgør mod irske Bohemians i Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde.

Bohemians-manager Alan Reynolds har analyseret midtjyderne grundigt, og han mener, at cheftræner Mike Tullberg har taget inspiration fra sin tid i Borussia Dortmund, klubben, hvor Jürgen Klopp for alvor skabte sit navn.

Tullberg arbejdede i flere år i Dortmunds ungdomsafdeling og stod også kortvarigt i spidsen for førsteholdet som midlertidig cheftræner, inden han sidste år vendte hjem til dansk fodbold.

“Jeg har set dem en del, og de er imponerende og meget aggressive. Træneren har arbejdet i Dortmund, og det kan man se. De spiller meget aggressivt, ligesom Jürgen Klopps hold, mand mod mand uden bolden og med en enorm energi,” siger Reynolds til Irish Mirror.

Den irske cheftræner fremhæver samtidig FC Midtjyllands fysik som en af holdets største styrker.

“Fysisk ser de imponerende ud. De er atleter, har god størrelse og er bare et rigtig godt hold.”

Reynolds understreger dog, at hans mandskab ikke tager imod FC Midtjylland med et hvidt flag.

“Der er ingen grund til at overgive sig, før kampen er spillet. Vi ved, at vi møder et godt hold, men vi har også vores egen plan, og måske kan vi gøre ondt på dem.”

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder