Det 30-årige erfarne spanske midtbaneanker Rodri er igen på mange storklubbers radar i dette transfervindue, men Manchester City-stjernen er klar i mælet omkring sin fremtid.
For ifølge det store spanske medie AS kan Rodri kun se sig selv forlade Manchester City til fordel for én anden klub. Real Madrid. Det giver således deres spanske rivaler FC Barcelona en lang næse.
For catalanerne er ellers desperat på jagt efter en defensivt kontrollerende midtbanespiller, da den så ofte skadesramte hollænder Frenkie De Jong nu er rendt ind i en 4-5 måneders lang skadespause.
Men Barca skal altså undersøge markedet for andre alternativer, da Rodri vil afvise alle andre klubber end Real Madrid, som dog også huserer i hans hjemby.
AS beretter i den forbindelse endvidere, at Manchester City forlanger cirka 561 millioner kroner for Rodri, hvortil Real Madrid dog skulle håbe på, at kunne hente ham for 449 millioner kroner.
Også andre storklubber såsom Bayern München og PSG har ifølge AS et godt øje til Rodri. VM-vinderens kontrakt med City udløber desuden næste sommer, så det vil være et økonomisk godt tidspunkt at slå til.
Skulle Rodri blive i City, vil den spanske verdensmester tage hul på sin 8. sæson hos den engelske storklub, som han har vundet hele 4 Premier League-titler og én Champions League-titel med.





























